Info - Grønne tage
"Gammel vin på nye flasker"
Et grønt tag er en bygningskonstruktion, hvor tagfladen er dækket af levende vegetation som mos, sedum, urter eller græs. Konceptet handler om at genskabe noget af den natur, der forsvinder, når vi bebygger arealer, og det fungerer som et økosystem på toppen af bygningen. Tagets opbygning består typisk af et vandtæt lag, en drænlag og et vækstmedium, hvor planterne kan slå rod. De grønne tage gavner både miljøet og bygningen ved at opsuge store mængder regnvand, hvilket aflaster kloaksystemet under skybrud, og ved at fungere som effektiv isolering, der holder byg-ningen kølig om sommeren og varm om vinteren. Derudover bidrager de til at øge den lokale biodiversitet og opsuge CO2 i tætbygrede områder. Grønne tage spiller en vigtig rolle i at mindske "Urban Heat Island"-effekten, hvor tætte byer med mange mørke overflader som asfalt og beton holder på varmen. Vegetationens naturlige fordampning og skyggeeffekt køler luften ned, hvilket skaber et mere behageligt mikroklima og sænker temperaturen i gadeniveau. Grønne tage har en positiv indvirkning på solfangere, når de kombineres på samme flade. Hvor traditionelle tagmaterialer som mørke tagpap- eller ståloverflader kan blive ekstremt varme i solskin og mindske solfangeres effektivitet, sænker vegetationen og fordampningen fra det grønne tag omgivelsestemperaturen. Denne kølende effekt forbedrer solfangernes virkningsgrad, da solfangere generelt præsterer bedre, når de ikke overopheder. Samtidig skaber kombinationen en stærk synergi, hvor tagfladen udnyttes optimalt til både energiproduktion og grøn oase.
Selvom grønne tage ofte fremhæves som en moderne, bæredygtig løsning i nutidens byer, er konceptet langtfra en ny opfindelse. Mennesker har i århundreder udnyttet naturens egne materialer til klimaskærme, og de mest kendte historiske eksempler tæller de traditionelle tørvetage i Skandi-navien samt de ikoniske hængende haver i Babylon fra oldtiden. Dengang brugte man primært græstørv og jord til at isolere mod kulde og beskytte mod vind og vejr, og mange af de principper, vi bygger videre på i dag, bygger således på gamle byggetraditioner. Det ældste veldokumenterede eksempel på huse med grønne tage er fundet i Skandinavien, hvor man anvendte traditionelle tørvetage og stammer helt tilbage fra vikingetiden i det 9. århundrede.
Det er vores intention at integrere grønne tage i stor skala som en central del af bydelens samlede koncept, så de bliver et markant og synligt element for så mange som muligt. Vegetation vil derfor præge fladerne på både større bygninger og mindre elementer som busskure for at skabe en rød tråd i bybilledet. Derudover vil de grønne tage i vid udstrækning blive kombineret med solfangere, så tagfladerne udnyttes dobbelt til både grøn natur og effektiv energiproduktion.
Denne artiklen fra Magasinet KBH beskriver Frederiksbergs initiativ med at udstyre kommunens bus-læskærme med grønne biotoptage. Formålet er at udnytte byens små flader til at skabe mere bynatur, øge biodiversiteten (ved at tiltrække insekter og fugle via forskellige plantezoner) og under-støtte kommunens klimavisioner.